Sunde Livsnyderes er skabt af Flemming K.P. Dybbøl

Missionen er at guide så mange som muligt til at nå deres personlige mål for et sundere liv.
Et liv uden overvægt og livstilsygdomme. Et liv der stadig indeholder alt det, de godt kan lide.

Efter 30 år som ovevægtig og usund livsnyder, hvor jeg har været på utallige slankekure, på kanten af diabetis 2 og har haft en usund yoyovægt, så knækkede jeg endelig koden for en livsnyder.
Siden har jeg levet et sundere og mere aktivt liv, uden at undvære de gode middage og vine. Jeg har stadig nydt de kolde fadøl på stadion, til koncerter og festivaler. Og jeg har stadig nydt min softice på stranden om sommeren. Jeg har fået et aktivt og sundere liv uden overvægt, træthed og alle symptomerne på livsstilssygdomme.

Derfor har jeg uddannet mig til kostvejleder og skabt Sunde Livsnydere. Her vil jeg gerne guide så mange som muligt til, at nå deres personlige mål for et sundere liv uden overvægt og livsstilssygdomme, samtidig med at de stadig nyder alt det, de godt kan lide.

Selvom missionen er klar, “at guide så mange som muligt” så er mine personlige visionerne for Sunde Livsnydere ret simpel. “Jo bedre det går, jo mere fritid skal jeg have”. Jeg har altså ingen mål om høj indtjening, men udelukkende et ønske om at hjælpe andre og dyrke mit aktive cykel- og outdoor liv så meget som muligt og have så meget tid som muligt sammen med familie og venner.
Eksempelvis holde jeg altid fri, når bandet Magtens Kooridorer spiller inden for en radius af 500 km. 🙂 

Sund Livsnyder guide
Flemming K.P. Dybbøl